Om mig og min tilgang til terapi

Om Rikke

Hvem er jeg?

Mit navn er Rikke Stærmose, og jeg arbejder som psykoterapeut i min praksis i Fortunstræde i København. Gennem mange år har jeg haft samtaler med mennesker i alle aldre – unge, voksne og ældre – om alt fra livskriser, skilsmisse og stress til sorg, depression, angst og spørgsmål om identitet og seksualitet. Det, der stadig driver mig, er mødet med mennesker. At skabe et trygt og nærværende rum, hvor du kan være præcis som du er, og få støtte til at skabe varig forandring og mere glæde i livet.

Erfaring og baggrund

Jeg har arbejdet med mennesker i mange forskellige sammenhænge som terapeut, coach og konsulent. Tidligere har jeg blandt andet været faglig leder i en NGO, der støtter børn og unge, som har været udsat for vold, og i en psykologisk rådgivning for voksne i svære livssituationer.

Tilgang

Min terapeutiske tilgang

Jeg er specialiseret inden for biopsykologien, som ser menneskets psyke og krop som tæt forbundne. Følelser er en naturlig del af vores biologiske udstyr, skabt til at sikre overlevelse. Frygt får os til at reagere hurtigt i farlige situationer, glæde motiverer os til at søge nærhed, og vrede viser os, når vores grænser overskrides.

Vores hjerne har udviklet sig over tusinder af år i et miljø, der var langt mere fysisk farligt end det, vi lever i i dag. Det betyder, at vores reaktioner ofte kan komme stærkere til udtryk, end situationen faktisk kræver.

Nogle gange kan vi selv blive overraskede over, hvor kraftige vores følelser er, og hvordan de kan tage kontrol.
Samtidig formes vores følelsesliv og reaktionsmønstre af erfaringer fra opvækst og de relationer, vi har haft. Vi lærer tidligt måder at håndtere og forstå vores følelser på, og nogle gange bliver disse mønstre uhensigtsmæssige i voksenlivet.

I terapien arbejder vi med at forstå disse mønstre og de reaktioner, der følger med. Du lærer at se, hvorfor du reagerer, som du gør, og får redskaber til at vælge nye måder at handle og forholde dig til følelser på. Det giver mulighed for større indsigt, ro og handlefrihed i dit liv.

Metoder og faglighed

Jeg bruger forskellige terapeutiske metoder og tilpasser altid tilgangen til dig og din proces. Nogle af de metoder, jeg ofte benytter, er:

Metakognitiv terapi

hjælper dig med at se, hvordan dine tanker om tankeprocesser (metakognition) kan fastholde bekymringer og tankemylder, og lærer dig at bruge din opmærksomhed bedre

Mindfulness-baserede metoder

  •  
  • øvelser, der fremmer nærvær, kropskontakt og evnen til at være med det, der er, uden at blive fanget af tankerne

Kropsorienterede teknikker

(fx bioenergetik, åndedrætsøvelser): for at løsne kropsspændinger og øge kontakten mellem følelse og fysisk tilstand

Psykodynamiske / oplevelsesorienterede metoder

  • til at undersøge dybere mønstre, konflikter eller sider af dig selv, som ligger under overfladen

Det essentielle er, at terapien altid bliver tilpasset dig – din situation, dine styrker og dine behov. Du behøver ikke at kende metoderne på forhånd. Jeg sørger for, at vi arbejder på en måde, der giver mening for dig og din situation.

Mennesket bag

Jeg møder mine klienter med åbenhed, respekt og nysgerrighed. Jeg tror på, at alle mennesker rummer muligheden for forandring, når de får den rette støtte og et trygt rum til at udforske sig selv.

Min rolle er at skabe netop det rum, hvor du kan undersøge og bearbejde det, der fylder, uden frygt for at blive dømt.

Praktiske rammer – hvad jeg kan, og hvad jeg ikke kan

Jeg arbejder som privatpraktiserende psykoterapeut.

Det betyder, at du ikke kan bruge en henvisning fra din læge hos mig, og at mit arbejde ikke er dækket af det offentlige sundhedssystem.
Jeg er heller ikke psykiater og kan derfor ikke stille diagnoser eller udskrive medicin.

Til gengæld kan jeg tilbyde et forløb, hvor vi arbejder målrettet, trygt og individuelt med det, du ønsker at forandre. Uden ventetid og med plads til hele dig.